Fabsil Seam Sealer er en fleksibel og vandtæt lim, som er yderst velegnet til reparation af beklædning – men det kan også bruges til telte, tasker, sko og støvler.
I forhold til reparation af vores fisketøj, så kan den for eksempel anvendes ved tapede sømme/samlinger, som er ved at gå op eller til små rifter og små huller uden brug af lap. Den kan også bruges, hvis man har lavet et større hul i sit produkt, hvor der skal en lap på.
Der er 30 g/ml i en tube, som leveres med en lille pensel til påsmøring.
Fabsil Seam Sealer er let at påføre og tørrer relativt hurtigt – den er derfor ideel til hurtige reparationer eller til at forsegle utætte sømme.
Fabsil Seam Sealer er en alsidig lim, der kan bruges på mange forskellige materialer, herunder bomuld, nylon, polyester og andre syntetiske stoffer. Den er også ideel til brug på læder, vinyl, gummi, silikone og kanvas, hvilket gør den til et praktisk produkt til vedligeholdelse af mange typer friluftsudstyr.
Limen er klar/gennemsigtig efter hærdning, så reparationer næsten ikke kan ses. Forventet tørretid er cirka fem-seks timer, men man kan med fordel lade det tørre endnu længere, så reparationen er gennemhærdet før brug.
Er man på fiskerejse eller lignende kan det være en god ide at have en tube Fabsil Seam Sealer i tasken – den kan ofte redde turen.