Værktøj // WizTool


WizTool er en serie af funktionelt værktøj, der gør det nemmere at være lystfisker.

Det særlige ved Geoff Anderson WizTool er, at det enkelte stykke værktøj let kan monteres på en magnet, så det kan hænge på fiskejakken – og kobles af og på efter behov.

Magneterne findes i flere styrker, så du kan tilpasse værktøjet efter dine behov. Hvis du altid har værktøjet hængende løst, hvis du går gennem tæt bevoksning eller bruger tungt værktøj, så anbefaler vi, at man vælger den kraftige magnet.
Hvis du derimod kun har værktøjet hængende på jakken, når der er behov for det, og hvis du bruger let værktøj, så vil man få en mere delikat oplevelse ved at bruge den svage magnet.

Det gennemtænkte magnetsystem kan bruges på alle fiskejakker, men har du en Geoff Anderson jakke med påmonteret magnet, så får man en endnu bedre oplevelse, da værktøjet her vil hænge tæt til kroppen og være nemt at få fat i.

Alle WizTools kan også bruges uden magnet – som et helt almindeligt stykke værktøj.

WizTools er fremstillet i en solid kvalitet, så de kan holde til at blive brugt. Har man brugt værktøjet i saltvand, så anbefaler vi, at man skylder det efter brug, da det vil forlænge levetiden og funktionaliteten væsentligt.

Hvis dine WizTools begynder at køre stramt, så kan de komme i topform igen, hvis de får en dråbe olie – brug en syrefri olie eller en helt almindelig madolie fra køkkenet.