FAQ - Ofte stillede spørgsmål


Her finder du vores FAQ-oversigt med ofte stillede spørgsmål. Spørgsmålene er inddelt i følgende kategorier, klik på en kategori, for at gå til den.


Generelle spørgsmål om fisketøj

Hvorfor er I lidt dyrere end andre?

Vi gør vores allerbedste for at fremstille slidstærke produkter, som du som forbruger kan have glæde af i rigtig mange år. Mange af vores produkter har en meget lang levetid og er en skarp kontrast til andre dele af tekstilindustrien – og køb-og-smid-væk-samfundet generelt. Den høje kvalitet koster lidt mere. Men på den lange bane, mener vi, at vi ofte er billigst.

Hvem er Geoff Anderson?

Geoff Anderson er ikke en egentlig person. Geoff Anderson er en lille, energisk, dansk virksomhed med rødder i sportsfiskeri.​ De første produkter så dagens lys i 1998.
Vi sætter en stor ære i, at beklædningen produceres på bæredygtig vis og med respekt for brugeren. Med bæredygtig mener vi i særdeleshed: Lang produkt-levetid. Vores valg af materialer, design og produktionsmetoder sigter altid efter bæredygtighed på den lange bane.

Hvordan er jeres størrelser?

Når du skal finde din størrelse, så er det bedste, du kan gøre at måle på et stykke tøj og ikke på dig selv – både arm-/benlængde og kropsmål skal nemlig være noget længere, end man tror. Tag derfor målene på et stykke tøj, som, du synes, sidder behageligt. Du kan se hele vores størrelsesguide HER.

Hvad er Jumbo X?

Det er navnet på vores største størrelse. Med Jumbo X har vi forsøgt at lave en størrelse, der kan bruges af de fleste store mennesker. Vi har derfor bevæget os væk fra det klassiske XXXXX-system og valgt de mål, som vi vurderede kunne tilfredsstille flest muligt.

Hvorfor fryser jeg?

Brug ikke bomuld. 3-lags princippet er et enkelt og velfungerende system, hvor de forskellige tøjlag samlet yder en optimal komfort. Bomuld er ikke velegnet som beklædning til lystfiskeri, da det modsat fleece holder på fugten. Korrekt brug af de underliggende tøjlag er afgørende for at opnå den fulde funktion af det yderste lag. Læs mere om, hvordan du holder varmen HER.

 


Bestilling

Hvordan kan jeg betale for min ordre?

Du kan betale med: Dankort, VISA, VISA Electron, Visa/Dankort, eDankort, Mastercard, Maestro, MobilePay Online, PayPal, Klarna, Apple Pay og Viabill. Det er også muligt at betale med bankoverførsel.

Vi tager ikke kortgebyrer. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Hvorfor modtog jeg ingen bekræftelsesmail?

Send en mail til info@geoffanderson.dk og vi finder straks fejlen.

Hvordan ved jeg, om min bestilling er gået igennem?

Når din bestilling er gennemført, modtager du en ordrebekræftelser per email. Gør du ikke det, så sende en mail til info@geoffanderson.dk 

Hvordan annullerer jeg min ordre?

Send en mail til info@geoffanderson.dk hvorefter vi bekræfter, at din ordre er annulleret.

 


Levering

Sender I kun til Danmark?

Nej, vi sender til alle lande indenfor EU og de fleste lande udenfor EU.

Alle ordrer til Norge, Færøerne, Grønland og andre lande udenfor EU leveres uden dansk moms. 25 % dansk moms fratrækkes automatisk, inden købets afslutning.

Kan jeg spore min levering?

Ja, du modtager en email med informationer direkte fra transportøren af din pakke. Ofte får du først besked om aftenen på den dag, hvor din pakke bliver sendt.

Hvad er mine muligheder for levering og hvad koster det?

Bestillinger modtaget inden kl. 13.00 på hverdage sendes normalt samme dag. Pakker sendes med GLS eller DHL (DHL gælder kun eksport).
Forsendelse i hele Danmark koster 45,- (gælder ikke B2B).
Fragtfri levering ved ordre over 1.000,- (gælder kun i Danmark og ikke B2B).
Forsendelsesprisen til udlandet variere fra land til land og afhænger af transportfirmaet. Der kan leveres til de fleste EU-lande for €19.

Hvordan er leveringstiderne?

I Danmark leveres alle pakker i løbet af 1-2 dage.
Til de fleste EU-lande er leveringstiden 3-5 hverdage.

 


Reklamation 

Kan jeg returnere en vare?

Ja, som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Du skal selv betale for at pakken returneres. Vi tilbyder ikke gratis returfragt, idet vi gerne vil minimere vores Co2-aftryk, og vi opfordrer dig derfor til at undersøge din størrelse, før du bestiller (brug vores størrelsesguide HER), eller køb den hos en fysisk forhandler – se dem HER. Er du i tvivl om størrelsen, er du altid velkommen til at ringe til os på +45 71 992 982.
Jeg har allerede åbnet min vare og taget den ud af emballagen. Kan jeg returnere den?
Ja, og du får det fulde beløb refunderet, hvis varen er ubrugt. Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. 
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Hvordan kan jeg returnere en vare?

Følg linket her for at returnere din vare.
https://www.geoffanderson.dk/retur/

Jeg har opdaget en fejl på min vare. Hvad gør jeg?

Når du handler hos os som forbruger, gælder Købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid”, når du har opdaget fejlen til info@geoffanderson.dk

 


Efter købet

Hvordan vasker jeg bedst mit tøj?

Uldprodukter bør kun vaskes, hvis det er virkelig nødvendigt - de er fra naturens side antibakterielle. I praksis betyder det, at de ikke tager lugt, som vi kender det fra kunststoffer og bomuld.
Vandtætte produkter - Snavs, salt og almindelige vaskemidler vil over tid påvirke tøjets vandafvisende effekt. Når det sker, reduceres tekstilets åndbarhed og ydeevne – og så kan det føles vådt og tungt. Derfor er det vigtigt, at tøjet vedligeholdes korrekt for at opretholde den vandafvisende effekt. Læs mere om vedligeholdelse af produkter her.