En dag i februar i midten af 90érne illustrerer meget godt hvad overskriften handlede om. Vi fiskede i tempelkrogen med lave temperaturer og i PVC – vaders. Langsomt sivede al varme ud af kroppen. Det hjalp lidt at stå på et ben, så fik den fod, der kunne bøjes bagud og op i overfladen lidt varme. Men lige meget hjalp det, og vi begyndte efterhånden at fiske på skift. 2 mand på land og 1 mand i vandet. Det siger sig selv at den dårlige påklædning fuldstændigt ødelagde den effektivitet vi kunne fiske med.
På normale lange fiskedage på kysten går jeg typisk mere end 10 km og helt op til 20 km. Moderne åndbare waders betyder at jeg kan gøre det, uden at blive gennemblødt af sved, og fryse. Åndbare og lette jakker med trelagspåklædning hjælper også til at man kan fiske effektivt under alle forhold. I det hele taget kan jeg anbefale at man ”kloger” sig lidt på den rigtige påklædning. I realiteten er det nok vigtigere at være korrekt påklædt, og dermed fiske effektivt hele dagen, end at have den helt rigtige agn.
En anden ting der er vigtigt ved påklædningen, især ved fluefiskeri, er at der ikke må være ting hvor liner kan sætte sig fast. Ideen med at have lineklippere og andet løsthængende ting i fiskejakken dur ikke. Tilsvarende skal du undgå løse stropper på eventuelle rygsække, eller flappende ender fra bæltet til linekurven etc. Det er alle steder hvor fluelinen kan få fat, i det mest kritiske øjeblik.
I koldt vejr ynder jeg virkelig at fiske med fiskejakker med manchetter der kan trækkes ud over hånden. Lige så snart der er bølger skal disse dog gemmes væk oppe i jakken, for bliver de meget våde, kan de nærmest virke som væger, der trække vandet op under ærmerne på jakken. Det er i øvrigt virkelig vigtigt, at fiskejakker kan lukke fuldstændigt tæt og stramt omkring håndleddene.
Jeg prøver altid at pakke min fiskejakke ens. I højre lomme har jeg altid grejæsken, jeg har kun en grejæske med til vandet, og i den anden lomme har jeg forfangsline, en tang der kan klippe og en krogskærper. I en af de mange ekstra lommer fiskejakker typisk har, men altid i den samme lomme, har jeg et plast målebånd fra IKEA. Det ruster nemlig ikke. Som det fremgår satser jeg altid på at være ”lettest” mulig og så effektiv som overhovedet mulig. I den højt siddende inderlomme der er på alle Geoff Anderson jakker, har jeg en lille æske med kroge etc., det beskrives i næste blogindlæg. Det er vigtigt at den er tør.
Endelig er der i inderlommen i fleece laget under jakken, en mobiltelfon, i et vandtæt cover. Og ja det er vigtigt med både en vand - resistent mobil OG et vandtæt cover. Jeg har efterhånden 5 ganges jubilæum i druknede mobiltelefoner. I øvrigt foretrækker jeg typisk lommer, der kan drænes for vand, i stedet for lommer der er forsøgt gjort vandtætte.
I øvrigt kan jeg nævne at det er værd at gå efter vadejakker med gode kvalitets lynlåse. Det er oftest der jeg har oplevet de største holdbarhedsproblemer, men de sidste vadejakker jeg har fisket i, har nu uden problemer holdt i mere end 5 år.
Til de helt kolde dagen, kan jeg i øvrigt anbefale en lille termoflaske på 0,5 liter, fyldt med varmt sukkerholdig saftevand. I det hele taget er det vigtigt ikke at gå sukkerkold. Jeg ved at jeg nu lyder som en cykelrytter, men det gør faktisk en forskel at have et par müeslibarer med ud til en lang dag på kysten, samt at huske at spise frokost. Det gør også en forskel at have lidt at drikke med, fx 0,5 liter vand. Disse ting bærer jeg i en rygsæk sammen med et lille kamera.
Varme handsker til kolde dage.
Endnu en råkold dag på kysten. Grundet bølgerne har jeg valgt at putte manchetterne ind i jakken.
Som oftest har jeg en let frokost med, evt. bare müeslibarer og drikke. Men her har fiskemakkeren taget det helt store udstyr med.
Pladserne diskuteres på google maps. Nogle gange kan satellitbillederne være uklare grundet vind og bølger. Så kan det være en fordel at skifte til en anden udbyder. Eksempelvis Krak.dk eller Apple.
Alle indlæg i denne serie
Kystfiskeri efter havørreder - Introduktion
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 1. Flammen og farven pink
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 2. Spin- og ophængerflue – forfanget
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 3. Forfanget til fluefiskeri
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 4. Hvor på kysten fanges fisken
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 5. Lette og slanke gennemløbsblink
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 7. Valg af blink
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 8. Agn af ABS-plast
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 9. Størrelsen betyder noget
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 10. Switch på kysten
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 11. Hvorfor 9 fod fluestænger
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 12. Flueliner på kysten
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 13. Valg af flue - den skal være let
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 14. Indspinning og følgere
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 15. Sukker og andre ting der gør en stor forskel
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 16. De små detaljer - der gør en stor forskel
Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 17. Endelig tid til hornfisk - forårssæsonens gallafest
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.