Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 12. Flueliner på kysten

Oprettet d. 08/05 2024

– nu går der grejfreak i den

Bare rolig, det er ikke sådan jeg skifter flueliner i et væk, når jeg fisker på kysten. Men jeg anvender en række forskellige skydehoveder – afhængigt af forholdene. Typisk vælger jeg et skydehoved på starten af fisketuren og fisker med det resten af dagen. Kun hvis jeg skifter plads, f.eks. fra en plads med fralandsvind, til en plads med pålandsvind kan det være nødvendigt at skifte skydehovedet.
Flydende eller intermediate skydehoveder på kysten. Meningerne er mange, og jeg har skiftet imellem disse ad flere omgange. Nu fisker jeg typisk med intermediate skydehoveder som førstevalg. Der er flere årsager hertil:

Jeg fisker med lette rørfluer, som fisker meget højt, hvis forfang og flueline ikke synker en smule.
Jeg oplever typisk at havørrederne finder rejer, hundestejler, børsteorm og kutlinger fra midt i vandsøjlen og ned, hvorfor det er der jeg gerne vil fiske min agn. Kun tobis svømmer helt oppe under overfladen.
De kaster lidt bedre i vind, og larmer mindre i stille vand.
I koldt vand (< 4 gr.) kan det være en stor fordel at fiske dybere

Der kan være grunde til at fiske med flydende flueliner, f.eks. om aftenen/natten, hvis fiskene tager tørfluer, eller jager tobis høj oppe i vandsøjlen, samt nogle gange hvis man fisker på meget lavvandede pladser.

Standard setup – enhåndsstang
Jeg anvender flere liner til fiskeriet. Mit standard skydehoved er et 8 – 9 meter langt traditionel skydehoved beregnet til kysten, dvs. med en front tung tapering. Det forholdsvis korte skydehoved gør det muligt at afvikle kastet med et blindkast, og derefter selve kastet. Det korte skydehoved betyder samtidigt, at det er nemmere at fiske steder hvor der er en stejl strand i bagkastet. Nogle vil mene at det korte skydehoved giver kluntede kast, men jeg ”bremser” eller stopper ofte kastet ved at sænke stangspidsen ned under vandoverfladen til allersidst i kastet. Så strækker forfanget sig elegant, og fluen lander diskret. Dette skydehoved bruger jeg under allevindforhold. Det vil sige med overhåndskast når der er ideelle forhold, sidevindfra den rigtige side – modsat kastearmen, skrå pålandsvind– igen fra den rigtige side og medvind. Kommer vinden fra den forkerte side, altså fra kastearmen anvender forlæns baglæns kastet. Det er noget rod, og jeg finder ofte andre kyster, eller bruger switch stangen.

Switchstangen – ideelle forhold
Under ideelle kasteforhold, det vil sige fralandsvind, eller vind skråt fra venstre (jeg kaster med højre arm), bruger jeg på switch stængerne to forskellige skydehoveder, alt efter hvilket humør jeg er i, og også alt efter hvor meget det blæser. På dage med begrænset vind bruger jeg et almindeligt skydehoved til kysten, på ca. 9 meter med det skydehoved kaster jeg overhåndskast.
Blæser det lidt mere bruger jeg scandikastet (dvs. et underhåndskast). Hertil bruger jeg et 7 – 8 meter skydehoved, taperet til scandispey cast. Det vil sige at skydehovedet er tungest bagtil, og beregnet til ”underhånds kast”. Ynder man at fiske under disse vejrforhold findes der ikke en lettere måde at fiske med flue på. Man kan uden at blive træt gå hele dagen med en switch stang og underhåndskaste hele dagen i fralandsvind.

Switch stangen - Vind på kastearmen
Til besværlige kasteforhold, det vil sige vind ind fra kastearmen bruger jeg et ultra kort skydehoved på 3 – 4 meter, kombineret med et polyforfang på ca. 2 meter. Med dette kan jeg med en switch stang lave rullekast/skagit kast uden at være bange for at fange mig selv i nakken, eller det der er værre. Dette setup har forvandlet mareridtsdagene til rigtigt gode dage på kysten.
Mine første forsøg på kysten skete med et skydehoved til Scandinavian spey metoden. Skydehoveder anvendt til Scandinavian spey eller Skagit fluefiskeri er formet som en gulerod. Det vil sige at skydehovederne er tynde i spidsen og tykkest der hvor skydehovedet forbindes til skydelinen. Dette betyder at hovedparten af vægten i fluekastet vil hænge i luften tæt på stangtoppen, og derfor udgøre kastevægten. De traditionelle skydehoveder af denne type kræver at skydehovedet og/eller forfanget med en vis præcision er tilpasset stangens længde. Herved er det muligt, i bagkastet, at ”forankre” forfanget på overfladen af vandet, mens flueline danner et D bagved fiskeren. Således lades stangen og kraften kan overføres til fremkastet. Jeg indrømmer blankt at dette ikke var min stærke side, og i stillestående vand med vinden fra den forkerte side, blev jeg overmatchet. Derfor var mine første forsøg på kysten med Switch-stangen ikke specielt succesfulde, når vinden kom ind fra kastearmen, hvor alt endte i kaos. Men jeg fornemmede potentialet i at fiske med rullekast og korte skydehoveder på kysten, og google løs. Her faldt jeg over et amerikansk firma (OPST) der specifikt laver korte skydehoveder, meget korte skydehoveder beregnet til Skagit fiskeri.
Med de korte skydehoveder fik jeg et gennembrud. Dette skydehoved er bare 3-4 meter langt. Det betyder, at der ikke er behov for at ankre line eller forfang på overfladen. Kastet gennemføres i en glidende bevægelse, som var det et kast med en spinnestang og linen er blinket. Med denne metode fik jeg omgående, og uden øvelse, tilstrækkeligt lange kast, helt ude kludder. Samtidigt kunne jeg fiske med vinden ind fra kastearmen, ved at kaste op til 45 grader skråt i forhold til kysten. Det korte skydehoved har den anden fordel, at man kan fiske tæt på kysten uden blindkast. Således tager jeg linen ind til skydehovedet hænger ca. 30 cm fra stangspidsen. Herefter hæves stangen i en jævn bevægelse, hvorved kastet påbegyndes, og flue reelt fisker ind til ca. en forfangslængde fra fiskeren, og kastet afsluttes.
Jeg kaster ikke lige så langt med dette setup, som det er tilfældet med en-håndsstang og dobbelttræk. For mig er dette helt ligegyldigt, jeg kaster rigeligt langt til mit fiskeri.
Der er en ulempe ved det korte skydehoved, og det er at skydehovedet plasker en del. Dette kan afhjælpes ved at man umiddelbart inden kastet naturligt ville være afsluttet, aktivt bremser kastet. Jeg gør ofte dette ved at sænke stangspidsen ned under vandoverfladen. Dette skaber modstand som sikre at skydehovedet og forfang strækker sig jævnt og lander med mindst muligt plask. En anden metoder er at bremse kastet med hånden hvorigennem skydelinen løber. Det at hovedet plasker en del har betydet at jeg bruger de korte skydehoveder når der er mange bølger, når vinden kommer fra kastearmen, eller hvis der ikke er megen plads.

AFTM vægtklasserne er noget rod
Ved køb af skydehoveder skal man være opmærksom på at traditionelle skydehoveder til overhåndskastet er designet således at vægten ca. 14 gr. passer til klasse 6 (for en enhåndsstang) og 16 gr. passer typisk passer til en klasse 7 stang – lidt afhængigt af fabrikat. Men switchstængerne er som tidligere beskrevet nogle gange klassificeret efter 2 håndsstænger, og så er en klasse 6 noget tungere end 14 gr.
Oven i det skal man være opmærksom på at når korte skydehoveder anvendes til ”rullekast”, er det en fordel at anvende et skydehoved der er tungere end et traditionelt skydehoved til overhåndskast. En af årsagerne hertil er at man ved rullekastet belaster/lader stangen betydeligt mindre end ved ”rullekastet”.

Skydelinen
Lange kast fås med tynde nylon/flat beam skydeliner. Der er to ulemper. Det kan være svære at holde om med fingrene, man taber linen under kastet, eller endnu værre misser et modhug fordi linen glider, og den anden ulempe er at de giver mere kludder. Dette har jeg løst ved at bruge kraftige skydeliner. Det vil sige liner med en brudstyrke på 40 – 50 pund, i stedet for de tyndere skydeliner på 20 pund, som oftest anbefales til kysten. En anden vigtig faktor er at skydelinen skal være ny. Des mere slidt linen er, des mere kludder får man (med en brudstyrke på 50 pund, er det ikke et problem af fluelinen knækker). Behovet for en frisk skydeline har betydet at jeg vælger skydeliner efter hvad der er billigst. Jeg er meget glad for varias linen, da man billigt kan købe 100 m. Så er der rig mulighed for at klippe 2 – 5 m line af, når linen er slidt.
Der er en udfordring med de tykke skydeliner. Løkken der forbinder skydelinen til skydehovedet kan blive så grov, at det forstyrrer i kastet. Derfor laver jeg en løkke med en lille bevikling. Det sikrer problemfrie kast. Der findes flere videoer på YouTube, der giver eksempler på at lave en god løkke.

Forfangsmappe med flueliner. Et standard skydehoved taperet til kysten til overhåndskast (intermediate og flydende), et ultra kort skydehoved taperet til rullekast (intermediate og flydende) og endelig et langt intermediate skydehoved til de vindstille dage (også taperet til kysten og overhåndskast). Har man flere stænger, og dermed flere mapper med flere skydehoveder, kan det være svært at holde overblikket. Jeg lægger altid mine i orden, fx efter længde og synkehastighed, de tungeste først. Samtidigt har jeg en liste med oversigt over alle mapper og skydehoveder (længde, tapering og synkehastighed).