Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 5. Lette og slanke gennemløbsblink

Oprettet d.

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 5. Lette og slanke gennemløbsblink

Med ”Refleksioner På Kysten” bedrev Jens Bursell en bog, der virkelig satte gang i mine tanker. Indrømmet så er dele af bogen en basal gennemgang af den klassiske måde at fiske havørreder på. Men det er mit indtryk, at Jens er meget innovativ, og bruger sin viden fra medefiskeriet til at optimere andre typer af fiskeri. Jeg kan klart anbefale bogen, og især beskrivelse af releasetacklet satte mine egne tanker i gang. For det er helt sikkert, at der ofte kan være langt imellem fiskene, og at man ved traditionelt klassisk fiskeri misser alt for mange kontakter. Jens introducerer releasetacklet som en løsning på dette, og en af mine venner bruger det også med stor succes. Jeg har ikke selv haft tålmodighed til at lære releasetacklet, men er blevet kraftigt inspireret til at optimere mit fiskeri.

Der er flere metoder til at optimere fangsten, og en metode er at sikre at de fisk der hugger, kroges og bliver hængene under hele fighten. I gennem hele min 25 årige karriere som kystfisker, har jeg hørt om brækstangseffekten. Helt præcist antages det at en krog i fisken kan brækkes ud af fiskens mund ved at blinkets kontakt til fiskens mund/kæber medfører et pres, som får krogen til at falde ud af munde. Noget er der om snakken. Det er velafprøvet at fastmonterede blink kroger bedre ved at der er to springringe imellem blink og krog. Det gælder især tunge blink (>20 gram) som f.eks. den klassiske Simulator. Jeg har tabt temmelig mange fisk, før jeg lærte det trick. Brækstangseffekten kan dog i betydelig grad elimineres ved at bruge gennemløbsblink, og jeg bruger derfor ikke andet.

Men lige så vigtigt er det at anvende lettest mulige blink. Jeg forsøger at fiske med blink på 8 – 12 gr. og sjældent/aldrig over 16 gr. Der er flere årsager til det. Først og fremmest oplever jeg at flere fisk bliver hængende under fighten. Samtidigt oplever jeg også, at fisk der følger et tungt blink tit kan lokkes til at hugge på et lettere blink. Jeg tror at blinket bliver mere ”levende” i vandet. Endelig er det, som beskrevet i et af de tidligere indlæg, på korte kast og tæt på kysten der hugger flest fisk. Kun i meget hårdt vejr vælger jeg derfor at bruge blink på 16 – 20 gr.

De lette agn betyder samtidigt at jeg kan anvende lette spinnestænger med kastevægt på 5 – 16 gr., maksimalt stænger med kastevægt på op til 20 gr. De lidt blødere stænger medvirker også til, at der mistes færre fisk under fighten, med de moderne fletliner uden elasticitet.

Men man kan yderligere optimere antallet af hug, hvor fiske kroges, ved ikke bare at fiske med lette, men også slanke blink. Slanke blink/woblere som Line Thru Sandeel, Silling, Sømmet og Bornholmerpilen mv. medfører, at man kan gå ned i krogstørrelser. Små kroge er nemlig bare skarpere end store kroge – som i MEGET skarpere. Med de slanke og lette blink monterer jeg typisk krogen (str. 12) med et ”L – rig” som beskrevet i føromtalte bog ”Refleksioner på kysten”. Nogle gange vælger jeg at bruge en trekrog i str. 10, uden at anvende ”L-rigget”. Det betyder også at det klassiske brag af et modhug, er en dårlig taktik. Forsæt derimod med hurtig indspinning indtil fiske er kroget, og stram kontant op.

Den gode gamle store trekrog, eller for den sags skyld enkeltkrog, er simpelthen en blindgyde på kysten. Med lette (8 – 12 gr.) og slanke gennemløbsblink, samt små (str. 12) kroge øges både antallet af hug, men især antallet af fisk der bliver hængende. Husk dog lige med jævne mellemrum at tjekke, at gennemløbsblinket ikke har skadet forfanget.
 

En kold dag i december.En kold dag i december.

Knapt 60 cm tage på Savagegear Sandeel. I øvrigt kan farven eelpout noget på de svenske klippekyster. Knapt 60 cm tage på Savagegear Sandeel. I øvrigt kan farven eelpout noget på de svenske klippekyster.

Sømmet har slået til, en skønhed på knapt 60 cm fra Fyn.Sømmet har slået til, en skønhed på knapt 60 cm fra Fyn.

Fire favoritter. OGP Silling i hundestejler farve,OGP Bornholmerpil og Søm i tobis, og Westin Salty Inline.Fire favoritter. OGP Silling i hundestejler farve,OGP Bornholmerpil og Søm i tobis, og Westin Salty Inline.

Alle indlæg i denne serie

Kystfiskeri efter havørreder - Introduktion

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 1. Flammen og farven pink

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 2. Spin- og ophængerflue – forfanget

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 3. Forfanget til fluefiskeri

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 4. Hvor på kysten fanges fisken

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 5. Lette og slanke gennemløbsblink

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 6. Der er vel ingen der fisker med fluer bundet på enkeltkrog længere?

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 7. Valg af blink

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 8. Agn af ABS-plast

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 9. Størrelsen betyder noget

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 10. Switch på kysten

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 11. Hvorfor 9 fod fluestænger

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 12. Flueliner på kysten

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 13. Valg af flue - den skal være let

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 14. Indspinning og følgere

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 15. Sukker og andre ting der gør en stor forskel

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 16. De små detaljer - der gør en stor forskel

Kystfiskeri efter havørreder - Afsnit 17. Endelig tid til hornfisk - forårssæsonens gallafest


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar