Azorerne – en lystfiskerperle i Atlanterhavet

Oprettet d.

Azorerne – en lystfiskerperle i Atlanterhavet

Ude midt i Atlanterhavet 1400 km fra fastlandet ligger en lille portugisisk øgruppe; Azorerne. Klimaet på Azorerne er noget varmere end det danske, men vejret er lige så omskifteligt som her hjemme. Det er ofte overskyet, og man skal forvente at der kan komme nedbør. Rejser man til de klassiske feriedestinationer som De Kanariske Øer, Kreta og Mallorca er shorts, t-shirt og badesandaler som regel den rette påklædning, men på Azorerne skal man være forberedt på lidt af hvert. En vandtæt jakke er et must, og på en blæsende dag i bjergene med tæt tåge, kan det også være nødvendigt med et varmt lag tøj under jakken. Når solen brænder igennem skydækket, kan det også være praktisk med en langærmet tynd t-shirt eller skjorte, som kan beskytte imod solens stråler. Glem ikke din kasket! Desuden kræves praktisk fodtøj, hvis man skal bevæge sig rundt i bjergene eller på lavaklipperne langs kysten, for at komme ud til den gode fiskeplads.
Azorerne har i mange år været kendt for big game fiskeri efter store fiskearter som marlin, tun og dorado. I havnene ligger de store motorbåde klar, til at tage lystfiskere med ud på eksotiske fiskeeventyr. Men hvad sker der, hvis man går på opdagelse, sådan næsten på egen hånd? I efteråret 2022 besøgte jeg øen São Miguel, for at fiske efter nogle af de mindre, og måske ikke så kendte fiskearter på Azorerne. Det blev bestemt ikke kedeligt, og sammen med min fiskemakker Jørn fangede vi over 30 forskellige fiskearter på en uge. Tag med på en lille tur til øens søer efter black bass og karper, til havnene efter gaffelmakrel, papegøjefisk, kuglefisk og muræne og sidst men ikke mindst med en mindre båd på havet efter aftrækkerfisk, havrude og andre spændende fiskearter.
 

Det ferske vand på Azorerne
På trods af at Azorerne er omgivet af det store Atlanterhav, må man ikke overse de ferske søer på øerne. Søerne huser godt nok næsten udelukkende fiskearter, som også findes i Danmark, men naturen omkring søerne er storslået. Store vulkankratere omgiver ferskvandet, og man finder alt fra stejle klippeskrænter, lange områder med sandstrand og tilgroede vandrestier langs søerne. Ud over de hjemlige fiskearter findes der også en lidt eksotisk art; black bass, large mouth bass eller ørredaborre som den hedder på dansk. Black bass er den klassiske bass, som amerikanerne elsker at fange i USA, men den har også fundet sin vej ud midt i Atlanterhavet. Ud over bass findes der også aborre, skalle, karpe, gedde, regnbueørred og sandart i søerne.
På vores tur lykkedes det os at fange alle ferskvandsarterne på nær sandart. Karperne var de største fisk og bedste fightere, men black bass er jo nok den art, som man vil huske bedst.
Den klassiske agn til bass er en jig, og det var også den agn, vi havde mest held med. Min trofaste ned-rig jig, som jeg har fanget mange aborrer på i Danmark, virkede også i syden. Jeg fiskede jiggen på den helt traditionelle måde med et jighoved. Denne metode gav et par bass, men det meste effektive var helt klart, at fiske ned-rig jiggen uden vægtbelastning. En størrelse 6 enkeltkrog igennem enden af jigkroppen, og så ellers bare en meters nylon line, en lille swivel og derefter tynd fletline for resten af pengene.
Den næsten vægtløse jigkrop som daler langsomt ned igennem vandsøjlen, kunne basserne ikke stå for. Tøvede de alligevel med at hugge, kunne et par forsigtige nyk med stangspidsen være det, der fik fisken til at hugge! Vi fangede bass op til omkring et kilo i søen Lagoa do Fogo.
 

Skælkarpe på ca. 2,5 kilo fanget på toastbrød.
 
Black bass fanget på jig.
 

Havnefiskeri med brød og rejer
Det lette havnefiskeri i forskellige havne rundt omkring på São Miguel, var det fiskeri vi brugte mest tid på. Det var også her vi fangede flest forskellige fiskearter og de mærkeligste fiskearter. Gaffelmakrel, papegøjefisk, kuglefisk og moræne var bare nogle af de arter, som kom på listen. Overraskende mange fisk spiste toastbrød, når vi forfodrede med det, det er jo ellers ikke en agn, som bliver brugt i saltvand i Danmark, med mindre der fiskes efter multer.
Multerne var også på pletten, når der kom lidt brød ud på overfladen, men vi så også havrude, spansk makrel, hestemakrel og gaffelmakrel gå ombord i flydende og synkende brødstykker. Brød var godt, men til nogle fiskearter skulle der noget andet til. Rejer var nok topagnen, til de arter som ikke spiste brød, men stykker af blæksprutte, musling eller makrel virkede også helt fint til arter som papegøjefisk, kuglefisk og moræne.
Vi forsøgte os med lidt spinnefiskeri i havnene, men det havde vi ikke meget held med, det var de naturlige agn, der tog kegler.
En eftermiddag løb vi på havnen i Rabo de Peixe ind i en større stime af gaffelmakreller. De første gaffelmakreller fangede vi på små kastepirke, blink og sildeforfang, men da vi opdagede, at gaffelmakrellerne spiste brød fra overfladen, blev der eksperimenteret lidt. En klump toastbrød kunne rulles til en lille pølse, og sættes på en enkeltkrog. Fisket på ren line sank brødpølsen langsomt ned igennem vandsøjlen, og ofte nåede den at synke 2-3 meter ned, før gaffelmakrellerne fik øje på den. Det visuelle fiskeri og de velfightende gaffelmakreller som var op til 35 cm lange, gjorde fiskeriet super spændende.
 

Papegøjefisk fanget på reje.
 
Kuglefisk fanget på et stykke blæksprutte.
 
Gaffelmakreller fanget på kastepirk og sildeforfang.
 
Muræne fanget på et stykke makrel.
 

Med turbåd efter eksotiske fiskearter
Efter en del fiskeri på egen hånd, ville vi forkæle os selv med en guidet tur på havet. Med en mindre båd sejlede vi en tidlig morgen ud på havet fra havnebyen Porto Formoso. Turen startede med lidt dørgning med woblere. Dørgefiskeriet gav lidt fisk bl.a. barracuda, spansk makrel og en sorthalet bars.
Det rigtigt spændende fiskeri begyndte dog først, da vi kunne begynde at bundmede med vores eget lette grej. På ekkoloddet fandt skipperen en stime af fisk, og det tog ikke mange minutter, før det ruskede i stængerne. Den ene efter den anden af fine store aftrækkerfisk huggede på alt, hvad vi sank ned til dem. Fiskene fightede fantastisk på det lette grej, det var godt lige at få strakt linerne ud!
Senere på turen stødte vi også på andre fiskearter bl.a. havrude og den farvestrålende svalehalebars.
 

Tobåndet havrude.
 
Almindelig svalehalebars.
 
Aftrækkerfisk eller på engelsk triggerfish.
 
Aftrækkerfisk.

Af Kasper Strube

 

Læs mere i artiklen på FiskeFoto:
https://www.fiskefoto.dk/artikel/fisketur-til-azorerne-2022-lystfiskeri/89
 

 

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar