Vælg det rigtige fisketøj

Den britiske rejsebogsforfatter Alfred Wainwright sagde en gang: Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning.
Et andet gammelt ordsprog lyder: Dårligt vejr ser altid værre ud gennem et vindue – og det er jeg personligt meget enig i. Du kender sikkert også de dage, hvor kulden bider, og regnen tæsker så meget, at det kræver overvindelse at komme afsted og ikke mindst ud af bilen. Følelsen af at leve forstærkes derimod betydeligt, når man først har taget sig sammen og står derude midt i elementernes imponerende fremmarch. På de dage sætter man for alvor pris på ordentligt tøj.
Og lad os så runde af med endnu et ordsprog, inden vi kaster os over de tekniske forklaringer. Denne gang fra vores egen Storm P: Jeg siger bare, at man skal være glad for vejret, så længe man kan trække det.
 
Rigtigt og forkert tøj
Jeg vil påstå, at rigtig mange fisker i tøj, der egentlig ikke er velegnet til formålet. Og min erfaringer siger mig, at de gør det, fordi de aldrig har prøvet andet eller fået andet fortalt. Omvendt vil jeg også påstå, at langt de fleste, der har prøvet at fiske i det rigtige tøj, også vil gøre det i fremtiden.
En åndbar jakke yder for eksempel kun en meget lille effekt, hvis ikke også de underliggende tøjlag er svedtransporterende. Der er altså ingen grund til at ofre tusindvis af kroner på en god jakke, hvis man undlader at købe funktionelt undertøj og mellemlag. I den forbindelse tør jeg ikke tænke på, hvor ofte jeg har set fiskere iføre sig åndbare waders og jakke iført cowboybukser og bomuldsskjorte.
 
Særlige krav
Hvorfor overhovedet bekymre sig om decideret fisketøj, når man nu har så meget andet tøj i forvejen? Jo, det er egentlig ret simpelt. For når man fisker, så udsættes tøjet nemlig for meget mere end almindeligt tøj er beregnet til, og for den sags skyld også for meget andet end traditionelt outdoor-tøj er designet til.
Som lystfisker er det helt almindeligt, at man hellere vil trampe sin egen sti end at gå i andres fodspor. Og opsøger man urørt fiskevand, så fører vejen oftest gennem siv, skov og krat, hvilket giver et markant højere slid på tøjet, end hvis man gik en tur på en velbesøgt skovsti.
 
3-lags princip
3-lags princippet er et enkelt og velfungerende system, hvor de forskellige tøjlags egenskaber samlet set yder en optimal komfort. En åndbar jakke yder for eksempel slet ingen effekt, hvis ikke også de underliggende tøjlag er svedtransporterende.
Der er altså ingen grund til at ofre tusindvis af kroner på en god jakke, hvis man undlader at købe en funktionel undertrøje og mellemlag.
 
Målsætning med 3-lags princippet
At skabe en “beklædnings-termostat” der holder dig varm og tør – også under krævende vejrforhold. Det er vigtigt at holde kroppen tør og derved undgå nedkøling. Det er derfor essentielt:

1. at have tætsiddende, svedtransporterende undertøj (1. lag)
2. at have mellemlag (2. lag), som er afstemt efter aktivitetsniveau og krav til isolering
3. at have en skal (3. lag.) mod regn, vind, bølger, slud, sne og så videre

 
1. lag – undertøj
Groft sagt findes der to muligheder for valg af første lag. Syntetisk eller naturligt.
Syntetisk undertøj fremstilles blandt andet af polyester og er mest anvendt, hvis man har et meget højt aktivitetsniveau. Polyester er mere slidstærkt end merinould.
I dag er merinould det mest populære materiale blandt naturmaterialerne – og i det hele taget. Det er temperaturregulerende, så det kan frigive varme og sikre, at huden ikke nedkøles. Ulden varmer/frigiver energi, uanset om den er gennemblødt eller tør. Teknisk foregår det ved, at sved/damp transporteres fra huden og gennem undertøjet til dets yderside. Her fordeler den sig og fordamper.
Egenskaben med at regulere varmen gør, at undertøj i merinould kan bruges året rundt. Et godt fif, når man bruger uldundertøj, er at vaske det så lidt som muligt, da det derved bevarer sine gode egenskaber længst muligt. Hæng istedet tøjet til luftning udenfor, da det i sig selv har en rensende effekt – ikke mindst i frostvejr.
 
2. lag – det isolerende
Fleece er nok det mest anvendte materiale til fremstilling af mellemlag, da den opkradsede struktur kan binde en masse luft mellem fibrerne – og det er luften, der giver varmen. Det har desuden evnen til at opsuge og videretransportere overskydende sved/damp. Og så tørre det meget hurtigt.
Fleece er som regel fremstillet af polyester og ofte af genanvendt plastemballage. Fleece findes i dag i mange varianter og ikke mindst kvaliteter. Forskellen på en god og en mindre god fleece er først og fremmest, hvor meget luft der bindes i materialet, og derved hvor varmt det er ved praktisk brug. Derudover fnulrer en billig fleece ofte hurtigere end en dyrere fleece og ser dermed mere slidt ud. 
Amerikanske Polartec er den førende fleece-producent på markedet og stort set alle store mærker laver tekniske mellemlag med Polartec-fleece. Polartecs fleecematerialer er kendt for høj varme/vægt-ratio, forrygende svedtransport, åndbarhed og i det hele taget høj kvalitet.
Man kan også få mellemlag i uld, hvilket også giver en rigtig god isoleringsevne. I forhold til fleece bliver det dog tungere og tørrer langsommere, når det bliver vådt.
Endelig er der også kommet mellemlag med kunstfibre – til tider kaldet kunstdun. Det skaber et luftrum mellem din krop og jakken/bukserne, som balancerer mikro-klimaet og holder rigtig godt på varmen. Og det er nok den varmeste type af mellemlag. Materialet er stadig varmt, hvis det bliver vådt. PrimaLoft er det mest kendte af den nye type materialer, men der er også mange andre på markedet.
 
3. lag – Det vandtætte
Yderlagets vigtigste opgave er at beskytte mod elementerne – som regn, sne og vind. Det er dog vigtig at forstå, at åndbar beklædning kun er i stand til at “ånde” damp – ikke decideret sved i væskeform, hvorfor kendskab til og korrekt brug af de underliggende tøjlag er af afgørende betydning. Hvis der dannes kondens på indersiden af yderlaget, kan det i visse tilfælde føles som om, at det er utæt.
Det yderste lag kaldes undertiden også for hardshell. Der kan være meget stor forskel i både anvendelse og udseende på det yderste lag, men det er opbygget efter samme grundkonstruktion. En hardshell består af minimum to, og ofte tre, elementer: Et ydermateriale, et vandtæt lag og eventuelt et tredje lag.
Ydermaterialet er ikke i sig selv vandtæt. Dets funktion er at tage imod det slid, der kommer udefra. Desuden er ydermaterialet oftest imprægneret, for at forhindre at det suger vand. Imprægneringen har ikke noget at gøre med vandtætheden, men er derimod vigtigt for åndbarheden og komforten. Hvis ydermaterialet bliver gennemblødt, bliver beklædningen tungere, og vil ånde dårligere, da det gennemblødte lag vil forhindre varmen og fugten fra kroppen i at passere – uanset membranen. Det er også derfor, man genimprægnerer skalbeklædning, når det suger vand for hurtigt: for at bevare åndbarheden og komforten.
Det vandtætte lag – membranen eller coatningen – som sidder på bagsiden af ydermaterialet, gør beklædningen vandtæt.
Det tredje lag beskytter membranen mod slid indefra. Helt billig, vandtæt beklædning har ikke altid noget tredje lag, og derfor er slidstyrken også meget lav. Det tredje lag kan laves på flere forskellige måder. Enten kan man lime et indermateriale på membranen, hvilket giver et relativt let produkt. De kaldes for 3-lags produkter eller skaljakker og -bukser. Et alternativ er et isyet foer, som sidder løst, men som stadig yder beskyttelse mod membranen. Det giver et lidt tungere resultat, men samtidig et mere slidstærkt produkt. 
 
Vigtige begreber  
Inden vi kaster os ud i den mere detaljerede beskrivelse, er her en række begreber, som er gode at kende. Uanset hvilket punkt man kaster sig over, så kan de tekniske beskrivelser hurtigt blive uoverskueligt lange, da det er ret så komplicerede emner – i hvert fald hvis man vil helt i dybden. Her tager vi dog kun fat i de ting, som reelt betyder noget for dig, når du står ved fiskevandet.
 
Membraner og coatning
Uanset om produktet er monteret med en membran eller en coatning, så er det den, der gør produktet vandtæt og tillader det at ånde. Der findes mange fabrikater af begge dele, hvor en af de mest kendte er Gore-tex.
 
Overfladebehandling 
Når en jakke er helt ny, kan man let se, hvordan vandet løber af den i dråber, lige så hurtigt som de rammer jakken. Det er jakkens overfladebehandling, der giver den effekt – og det har reelt intet med jakkens vandtæthed at gøre. Med tiden slides overfladebehandlingen af, og jakken begynder at suge vand i stedet. Det kan afhjælpes med en imprægnering.
 
Vandsøjletryk
Vandsøjletrykket angiver, hvor meget vandtryk et materiale kan tåle, før vandet trænger igennem. Når et produkt har et vandsøjletryk over 1500 mm må det kaldes vandtæt. Målingerne laves dog ikke over et helt produkt, men på selve metervaren, som produktet er fremstillet af. Der måles altså ikke nødvendigvis på samlinger, tapninger, syninger og andre udsatte steder. Det vil sige, at man reelt kan have et produkt med et højt vandsøjletryk, men hvor samlingerne ikke nødvendigvis er vandtætte.
 
Åndbarhed
Åndbare materialer tillader sved at komme igennem, så det kan forsvinde væk fra kroppen. Det skal dog dog understreges, at det gælder sved i luftform (luftmolekyler) og ikke som sveddråber. Åndbarhed sidestilles ofte med teknisk beklædning og avancerede membraner, men gælder også uld og andre naturprodukter.
Et materiales åndbarhed måles ved den hastighed, hvorved sved passerer gennem materialet. Måleenheden for åndbarhed er g/m2/24h. Altså antal gram sved per m2 stof på 24 timer.
 
Den store synder
Foruden ekstra slid fra buske og lignende, så udsættes meget fisketøj for saltvand – og ofte i massive mængder. Saltvand kan groft sagt dræbe alting, og tøj er ingen undtagelse. Særligt vadefiskeri på kysten er hårdt ved tøjet, hvis det ikke er specialudviklet med sportsfiskeri i saltvand for øje.
Både stoffet og membranen belastes af saltet, men ofte ser man de første svaghedstegn på tøjets løsdele, det være sig knapper, spænder, lynlåse og lignende.
Med den viden i baghovedet siger det næsten sig selv, at det er en ualmindelig god ide at skylle sit fisketøj af i ferskvand, hvis det har været udsat for saltvand i større mængder.
 
Alt det kedelige
Det er nok de færreste fiskere, der går specielt meget op i syninger, trykknapper og lynlåse, når de er ude for at se på ny fiskejakke. Men det burde de måske gøre?
For når sandheden skal frem, så er det langt fra ualmindeligt, at det er i samlingerne eller ved jakkens løsdele, at problemerne opstår.
Det kan dog være svært at gennemskue, hvornår kvaliteten er god nok på de enkelte dele, og hvis ikke man kan det, så er det en god ide at spørge butikkens personale om hjælp. De bør vide, om lynlåse tåler saltvand, om syninger er tilstrækkeligt forstærkede på udsatte steder, eller om plastikdele kan tåle frostvejr.
 
Imprægnering og vedligeholdelse
Her er det vigtigste at læse vejledningen i tøjet. Der er nemlig ret stor forskel på, hvad de forskellige materialer og membraner tåler. Men generelt kan man sige, at meget teknisk beklædning skal vaskes mere skånsomt end almindeligt tøj og enten med mildt vaskepulver eller specialprodukter.
Uanset, hvad tøjet kan tåle af vask, så er det dog afgørende for en lang levetid, at det skylles af i ferskvand, hvis det har været udsat for saltvand eller reelt skidt som for eksempel mudder. Derudover er det også vigtigt, at vådt fisketøj hænges til tørre, så snart man kommer hjem fra fisketur. Allerede efter et døgn vil der begynde at dannes mug på en jakke, der ligger våd i en taske.
Hvis overfladen på ens vandtætte fisketøj har mistet den vandafvisende effekt er det på tide at imprægnere det. Dertil findes to metoder: spray på tøjets yderside eller et såkaldt wash-in-produkt, der vaskes ind i vaskemaskinen. Den store forskel på de to metoder er, at sprayen kun imprægnere, hvor det er nødvendigt – altså på tøjets yderside, hvorimod wash-in-produktet også imprægnerer indersiden af tøjet, hvor membranen sidder. Det vil i mange tilfælde medføre en forringelse af åndbarheden. Endelig er der produkttyper, der ikke tåler brugen af wash-in-produkter.
 
Kemikalier i tøj
Det er rart at kunne holde vind og vand på afstand. Desværre følger der ofte en usynlig pakke med i form af såkaldte PFC’er. Forkortelsen dækker over industrikemikalierne perflourerede og polyflorerede stoffer, PFC’er, der ofte findes i den vandafvisende overfladebehandling på outdoor-beklædning, telte, rygsække og fodtøj. PFC’er kan være sundhedsskadelige og er blevet kædet sammen med bl.a. nyreproblemer og testikelkræft. PFC’er er svært nedbrydelige og udskilles langsomt via urin, brystmælk og via blodet til fostre. Det betyder, at stofferne nemt ophober sig over tid. Og eksempelvis kan det sundhedsskadelige stof perfluoroctancarboxylat (PFOA) forblive i blodet i mange år.
I sommeren 2016 offentliggjorde Greenpeace resultatet af en række luftprøver, foretaget i outdoor-butikker. Prøverne viste, at indholdet af PCF’er i butikkerne er op til 60 gange så højt som i almindelige, lukkede lokaler og op til 1000 gange højere end udenfor. De skadelig stoffer er dog ikke nødvendig i produktionen, og flere firmaer har fremlagt planer for udfasning, mens enkelte firmaer allerede har taget fat om problemet og fravalgt brugen af kemikalier.

Af Jakob Sørensen