I havørnes rige

Oprettet d.

I havørnes rige

Min familie har en tradition for, med nogle års mellemrum, at tage til udlandet og fiske. Vi har fisket efter store arter i både salt- og ferskvand under sydens sol. Denne gang tog vi nordpå til det kolde saltvand ved Andørja, som ligger 2200 km oppe i Norge tæt på Lofoten. Grundet et par afbud fik min fiskemakker Henrik Reiter tilbudet om at komme med og han slog til, for at prøve fiskeriet efter helleflynder.
 

Jeg har rejst og fisket verden over, men visuelt syntes jeg ikke der er noget smukkere land end Norge


Jeg har rejst og fisket verden over, men visuelt syntes jeg ikke der er noget smukkere land end Norge, og området ud for Andørja skuffede heller ikke. Landskabet er så malerisk og for hver vig vi sejlede ind i, åbnede der sig nye smukke områder uden sidestykke. Landskabet blev levende gjort af alle de smukke fugle og jeg fik set flere nye arter. Dog er der en fugl som slog dem alle, nemlig havørnen som dagligt kom gradiøst glidende forbi vores både. Med et vingefang op 2,4 m er det en af Skandinaviens største fugle. Et par agnfisk blev udskiftet og smid ud fra båden, hvilket resulterede i at den promte dykkede ned og tog sejen få meter fra båden. Derudover så vi dagligt marsvin og gråsæler…hvilket vores guide Ask Futterup fra Fishing Tours aldrig før havde set deroppe. 

 

Fra hugget falder til der er røget 10, 20, 30, 40… meter line af går ret hurtigt og når man så endelig har fået de samme meter tilbage på hjulet, så tager den bare endnu et udløb


Fiskeriet er meget alsidigt og man kan skræddersy det efter ens eget ønske. Vi valgte selvfølgelig at satse på helleflynder cirka 6 timer om dagen og 2-4 timer efter andre arter inden vi sejlede hjem. Samlet fik vi 11 arter i alt, hvilket var udfordrende da de forskellige arter skal findes forskellige steder og succes opnås bedst med forskellige teknikker. De smukke rødfisk fik vi på 200+ m vand og de huggede stort set på samme måde som fladfisk a la skrubber gør i Danmark. Sej fiskeriet var det som jeg havde glædet mig mest til og disse hårdt fightende fisk levede op til deres ry. Fra hugget falder til der er røget 10, 20, 30, 40… meter line af går ret hurtigt og når man så endelig har fået de samme meter tilbage på hjulet, så tager den bare endnu et udløb og så er det forfra. Havde en sej som huggede på 95 m og da udløbet stoppede var den på 140 m. Torsk fik vi af og til som bifangst men de var i mindre skala og det var ikke før vi lave et hurtigt stop på et torskespot under indsejling, at stangen for alvor blev presset. Agnfisken nåde kun lige at ramme bunden før den blev taget, men denne fisk mistede jeg efter få sekunder. Dog nåde min sej kun lige at hænge i få sekunder før en ny torsk tog den. 

 

Pludselig flyttede bundbiddet sig fra 35 m vand til 45 m vand og han blev klar over at det var fisk


På anden dagen fik min fætter Nicolai bundbid og der blev arbejdet for at få den fri fra bunden. Pludselig flyttede bundbiddet sig fra 35 m vand til 45 m vand og han blev klar over at det var fisk. Dog undrede han, min far og onkel sig da der intet indikerede at der var fisk for enden af linen, intet udløb, ingen rusk eller andet. Det tog sin tid at få bundbiddet op til overfladen. Det viste sig at være en stor havtaske som havde slugt sejen. Da den kom ombord kom der en kraftig sø og havtasken kurrede ned igennem bunden af båden. Fætter satte lige sin str 46 vandrestøvle op for at stoppe fisken i at kurre videre. Havtasken klappede kæberne sammen og bed faktisk igennem støvlen. Den blev siddende og de måtte bruge gaffen som brækstang for at få hans fod fri. De ringede til vores båd og vi sejlede ind sammen for at få den kontrol vejet. 26,75 kg og dermed ny camp-rekord , som slog den eksisterende rekord med 700 g (den smagte for resten helt fantastisk).

Henrik backpackede for 10 år siden rundt i Canada, og ville gerne have prøvet hellefynder fiskeriet men det var desværre for dyrt for en backpacker og har derfor drømt om fisken lige siden.  På fjerede dagen gik knarren på Henriks stang og en helleflynder havde taget hans agnfisk. Fisken blev kroget og en vild fight på det lave vand begyndte. Jeg har kendt Henrik i en del år og set ham fange mange fisk. Jeg har jeg aldrig set ham blive så vild under en fight før og da slet ikke set nervøsitet. Flere gange tog den udløb mod bunden og hver gang blev der råbt højt og mange ting blev sagt meget hurtigt. Har aldrig set ham blive så glad over en fisk, da den endelig blev landet og en ny art over 10 kg var nu en realitet for ham. En fin flynder på 12 kg måtte lade livet og den smagte nu også himmelsk.

 

Vi fangede sej, makrel, lille rødfisk, stor rødfisk, brosme, lange, sild, torsk, helleflynder, havkat og havtaske


En fantastisk tur hvor alle fik rykket en god gang PR i alt slags vejr. Vi fangede sej, makrel, lille rødfisk, stor rødfisk, brosme, lange, sild, torsk, helleflynder, havkat og havtaske.  Normalt tager jeg aldrig tilbage og fisker efter samme art igen, da der er så mange arter jeg gerne vil fange derude i verden, men lige præcis saltvandsfiskeriet i Norge skal prøves igen…og igen. Kan ikke definere hvorfor eller hvad der drager mig, men har på fornemmelsen at jeg altid vil vende tilbage til havørnens rige.

 

Af Rasmus Ditlefsen


Kommentar(er) 2

  • Rasmus Ditlefsen
    Rasmus Ditlefsen

    Mange tak for de fine ord Marius :) Det giver da blod på tanden for at fortsætte. I år 2018 kommer der måske et blog indlæg fra bækørredfiskeri på Island og bækørredfiskeri fra Italien...meeen planer kan blive ændret :) Håber du får masser af flex i 2018 :) Mvh Rasmus Ditlefsen

    Svar

  • Marius Juhl
    Marius Juhl http://friluftsmagasinet.dk/

    Hej igen Rasmus. Som altid er det interessant at læse og følge jeres blog. I gør et super godt stykke arbejde. Læseoplevelsen bliver mere interessant og spændende, når I tilføjer fantastiske billeder til jeres blogindlæg. Billederne for dette blogindlæg er helt igennem fantastiske. Kom godt ind i år 2018. Knæk og bræk. Mvh. Marius

    Svar

Skriv din kommentar